Trädgårdsforeningen i Göteborg og dens rosensamling.

Gamle roser og blandet beplantning, 2006
Rosa majalis (Dobbelt form) 2006
‘Lady Curzon’ (Turner 1901) 2006
Gamle roser og blandet beplantning, 2006

Side 3

Göteborgs Rosarie:
Roser har haft en fremtrædende position i parken siden dens indvielse, men rosensariet blev først skabt i 1987. Rosariets eksistens skyldes en præst, Göte Haglund og hans ekspertise og lidenskab for roser. Haglunds interesse for roser tog fart i starten af ​​1950’erne under besøg i forskellige rosenhaver, herunder Roseraie de l’Haÿ, Sangerhausen og flere engelske haver. Han begyndte at samle og pode sine egne roser med materiale, han indsamlede fra disse rejser.
Som 71-årig i 1979, overvejede Haglund hvad han skulle gøre med sin samling. Han mødte da Professor Wendelbo, der dengang var leder af Botanisk Have i Göteborg. Over kaffe i Haglunds have drømte de om en svensk rosenhave af international standard.
Kort efter overtalte de politikere og lederen af Trädgårdsforeningen i Göteborg, Bernt Finnskog, til at dele deres entusiasme. Rydningen af nogle gamle drivhuse i parken havde skabt et perfekt rum. Og så begyndte projektet med at skabe Göteborgs Rosarie.
Haglund ønskede, at besøgende, der så samlingen, både kunne nyde skønheden af planterne, men også lære om rosernes udvikling i forædling. Dette var noget, han følte manglede i mange europæiske rosarier.
Med hjælp fra Europas førende forædlere og rosesamlinger, samt skandinaviske planteskoler som Cedergren i Råå og Lykkes i Danmark, kunne han supplere sin egen omfattende samling. Da den først blev anlagt af designer Elvi Berggren, var der omkring 5.000 forskellige roser i rosariet.
Siden år 2000 har Rosariet været organisk dyrket. Pesticider er ikke tilladt for ikke at skade mennesker eller dyr. Fugle tiltrækkes til parken for at hjælpe med at holde skadedyr væk. Roserne dyrkes i bede med stauder, 1-årige planter og løg for at fremme biologisk mangfoldighed og en sundere jord, for ikke at nævne æstetiske værdier af sådanne kombinationer. Mængden af ​​bar jord holdes på et minimum, og roserne trives med ledsageplantningen.
Den centrale græsplæne i Rosens Oval, hvor de moderne roser dyrkes, bliver omdannet til en blomstrende plæne, og dekorative vandfunktioner giver rigelige muligheder for, at bestøvere kan trives.
En speciel have for bestøvere er oprettet tæt på Rosens Oval. De vilde roser vedligeholdes af Svenska Rosensällskapet. Dette er den største samling af vilde roser og hybrider i de nordiske lande. De blomstrer fra tidligt forår til sent efterår og hjælper med at skabe de bedst mulige betingelser for et rigt insektliv i parken.
Der er tre temahaver – en af den danske havearkitekt Jane Schul, en af den svenske arkitekt Gert Wingård og designer Nina Thalinsson og en af den hollandske havearkitekt Piet Oudolf – for at vise, hvordan roser kan bruges på forskellige måder.