Rosenkreds København inviterede fra juni til oktober 2020 på rundvisning i rosenhaverne i Valbyparken under kyndig guidning af rosegartner og FB-redaktør Nina Tindholm. Nina fremviste både temahaven ”sunde roser giver glæde og liv” med de ca. 500 moderne roser, anlægget med de Nordiske kulturarvsroser, de nye anlæg med roser fra udstillingen på Rosenborg Slot under WRC2018 og den store cirkulære rosenhave med klatreroser og med tusindvis af ældre og helt nye rosensorter.
De populære rundvisninger I Valbyparkens rosenhaver med rosengartner og Facebook-redaktør Nina Tindholm forsætter her i 2021. En del sorter er skiftet i efteråret med nye spændende rosensorter.