Tekst og foto: Johannes Struijk.
Det var ikke det første år at Rosa spinosissima L. (Rosa pimpinellifolia syn.) blomstrede i oktober i vejkanten langs Omfartsvejen ved Terndrup. Men jeg kan ikke huske at det nogensinde har været så overdådigt som i år 2018 med sin lange tørre varme forår og sommer. Det har dog undret mig at R. spinosissima altid beskrives som forårsblomstrende (uden genblomstring) i katalogerne. Og også næsten alle forfattere der nævner R. spinosissima, skriver at rosen (kun) er forårsblomstrende.
Jeg har blot fundet to hentydninger til genblomstringen. Den ene er fra Peter Boyd (jo, den samme som Knud Petersens ‘Peter Boyd’) som skriver “…, det er ikke umuligt at R. spinosissima blomstrede sidst i september, fordi jeg har selv fået sådanne sene blomster på Skotske Roser i min rosensamling”1). Den anden er Peter Beales som skriver ”…, nogle gange irregulært genblomstrende indtil efteråret”2).
Hvorfor er der ikke andre der har noteret genblomstringen? Er der kun få varianter der genblomstrer? Rosa spinosissima har en stor naturlig geografisk spredning, fra Island til Armenien og Nordafrika, så der må være mange vilde variationer og hybrider. Inden jeg havde bemærket fænomenet, for få år siden, havde jeg altid undret mig over, hvordan det kan være at vores ’Frühlingsduft’ remonterer så godt: det er en spinosissima hybrid, og det kræver jo, for at få en remonterende rose, at begge forældre også er remonterende.3) Men åbenbart er det alligevel et sjældent fænomen i spinosissimas verden. I 2019 var der en beskeden genblomstring omkring starten af september og i 2020 har jeg kun set meget få blomster i oktober.
1) http://www.peterboyd.com/rosapimp18.htm
2) Peter Beales bog: ”Classic Roses”
3) ’Frühlingsduft’ er en hybrid af R. spinosissima ’altaica’ som jeg også har i min have og den remonterer ikke.
Med andre ord: jeg har sommetider svært ved, at forstå rosernes logik.
