Introduktion & skitse for en mulig kommende national dansk samling af kulturarvsroser.
Samlingen ønskes skabt i et samarbejde mellem rosenvenner-fagfolk- forskningsmiljøer – kulturinstitutioner og (måske) staten.
Projektet, der kun er i sin vorden, er startet af foreningen Roser i Danmark efter inspiration fra et lignende svensk projekt beskrevet f.eks. i den svenske bog ”Rosarvet i Nationella genbanken”, og bl.a. introduceret på Nordisk Rosenweekend i Kalmar i Sverige, sommeren 2023. Nogle af deltagerne her tog efter arrangementet i Kalmar til Alnarp ved Malmø, hvor den svenske hovedsamling af kulturarvsroser befinder sig i det svenske landbrugsuniversitets varetægt.
Det svenske plante-bevaringsprojekt:
Det svenske plantebevaringsprojekt, herunder rosenarvsprojektet, blev igangsat med en finanslovsbevilling i starten af 00’erne og indsamlingen af roser blev afsluttet omkring 2020. Projektet er en del af det svenske såkaldte POM-projekt – Programmet for dyrket mangfoldighed – hvis formål bl.a. er at sikre bevarelse af historiske kulturplanter – både fødeproduktions- og prydplanter, så de er tilgængelige for fremtidige forædlingsprojekter.
Det svenske arbejde med rosenprojektet, viser, at det kan have stor værdi, at løfte bevarelsesarbejdet. Det giver mulighed for en nøjere vurdering af, hvilke roser der skal bevares gennem fastsættelse af kriterier for, hvilke kvaliteter en rose skal besidde, for at det giver mening at bevare den: Betragtninger om plantens egenskaber (herkomst, genetik, robusthed i miljøet, etc.) eller dens kulturhistorie eller begge dele.
Arbejdet har medført, at der er indsamlet masser af roser fra private og offentlige anlæg, sammen med lokale fortællinger om disse roser, der derved direkte knyttes til den kulturhistorie, der ofte rækker langt tilbage i historien og giver indblik i slægts- og havebrugshistorie – derved bliver rosen et levende kulturminde, en del af den samlede kulturarv.
En konklusion i det svenske arbejde er, at selvom bevarelsesarbejdet løftes ind i en forskningsmæssig sammenhæng, er det vigtigt, at de spillere, der eksisterer som de primære med private samlinger, frivillige, foreninger mm. fortsat samarbejder. Den mulighed har svenskerne gjort stærk ved, at hovedsamlingen er placeret i en forskningsmæssig sammenhæng i Alnarp, medens en række samlinger, botaniske haver, museer og andre har modtaget kopier af et udvalg af samlingens roser. Faktisk er roserne spredt på 21 lokaliteter. Det sikrer, at befolkningen kan få dele af rosensamlingen at se i lokale samlinger. Samlingen under landbrugsuniversitetets vinger er ikke offentlig tilgængelig, men enhver kan i princippet bede om materiale fra samlingen, f.eks. med henblik på opformering og salg.
