Tekst og foto: Birgit Brandenborg
Mariager by er vokset op omkring Birgittinerklosteret, der formentlig er opført ca.1446, som en udløber af klosteret i Maribo. Man mener, at det blev opført af materialer fra det nedlagte Glenstrup Kloster, der lå ca. 12 km fra Mariager, samt Vor Frue Kloster i Randers. Det fik lov at bestå efter reformationen indtil 1585 som et adeligt jomfrukloster. I 1588 overgik kirken til Mariager by, som imidlertid ikke havde råd til at vedligeholde den stor bygning, og store dele af den blev nedrevet.
Den Hellige Birgitta af Vadstena levede 1303-1373. Hun er Birgittaordenens grundlægger.
Blandt hendes forfædre var den danske Kong Erik den Hellige og den danske Kong Knud den Hellige.
Som 14-årig blev hun gift med lagmand Ulf Gudmarsson, med hvem hun fik 8 børn.
Da Birgitta forlod sit barndomshjem, Finsta gård i Uppland, for at blive gift og blive frue på Ulfåsa fortæller legenden, at hun medbragte en rose fra barndomshjemmets have, og plantede den ved sit nye hjem.
Selvom Birgitta blev frue på en stor herregård, blev der tid til religiøse betragtninger. Hun fik fra sin tidligste barndom mange åbenbaringer. Disse åbenbaringer var det vigtigt for hende at efterleve.
Birgitta tog på flere pilgrimsrejser. Hun ville efterleve den vanskelige bøn: “Herre vis mig din vej og gør mig villig at vandre den“.
Birgitta og Ulf tog sammen på en pilgrimsrejse til Spanien, og de besluttede i forbindelse hermed, at de ville indtræde i religiøs stand, men Ulf dør efter hjemkomsten på Alvastra Kloster, hvor han blev begravet.
I Alvastra, hvor Birgitta boede i 5 år, tager åbenbaringerne til.
En af dem er: “Du skal være mit talerør i verden”.
Det overbeviste Birgitta om, at hun var udvalgt til noget særligt, og efter det indrettede hun sit liv.
Hun fik tanken om en ny klosterorden, og da kongen hørte herom, skænker han hende Vadstena kongsgård og 6000 Mark til opførelsen af Vadstena moderkloster. Dermed kunne barndomshjemmets rose holde sit indtog også der. Og den vokser stadig på stedet, ligesom den findes i Alvastra klosterhave.
Birgitta tager atter på pilgrimsfærd ned igennem Europa og hun når Rom i jubelåret 1350.
Undervejs besøger hun mange klostre og borge, og flere af disse steder har i dag Birgittinerklostre.
Birgittinernonnernes ordensdragt er symbolbelagt, foreskrevet af Birgitta selv. En hvid krone med 5 røde mærker er et symbol på Kristi tornekrone og Hans 5 sårmærker, – og som nogen siger:
“som bladene i æblerosens blomst”. For en æblerose – rosa rubiginosa – er det, som har fået Birgittas navn, og med dette navn sælges den i Sverige. Angiveligt skulle de være udløbere fra Birgittas barndomshjem.
Societas Sanctæ Birgitta – eller Birgittaforeningen – hedder en sammenslutning af præster og lægfolk fra alle Europas birgittinerbyer.
Året før sin død, foretog Birgitta en valfart til Det Hellige Land. Hun døde i Rom og blev gravlagt i Vadstena og hendes datter Katarina, som trofast havde fulgt sin mor, blev forstanderinde for det kloster der blev opført der.
På en rejse til Vadstena sommeren 2024 så jeg, at der vokser æbleroser overalt hvor Birgitta har sat sit aftryk. På skiltene står ‘Birgittarose’ og evt. det latinske navn rosa rubiginosa.
Birgitta blev helgenkåret af pave Bonifacius 9. i 1391.
Birgittas åbenbaringer og skrifter er redigeret i 7 bøger –
“Himmelske Åbenbaringer”.
Ved et konvent i Mariager for år tilbage, fik byen som souvenir, et stykke af ‘Birgittarosen’ fra Vadstena.
I Mariager er der en aktiv Birgittaforening, der bl. a. arrangerer pilgrimsvandringer flere gange om året. Stille vandringer igennem naturen bliver krydret med fortællinger og sang og slutter ofte med suppe i klosteret, som i dag ejes af kirken. Desuden afholdes foredrag og sammenkomster med besøg fra andre birgittabyer.
Ved Mariager Kloster ligger Birgittahuset, dette hus er indrettet til overnatning for pilgrimme og det bliver flittigt benyttet i sommersæsonen.
Æblerosen gror også mange steder her i landet og er en fordringsløs rose.
Men ‘Birgittarosen’ i Mariager og i Sverige er noget særligt –
Den har en historie.
Påny er du klædt på til fest,
Du stråler som en dronning.
Du nikker venligt til hver gæst –
og byder frugt og honning.
En perlekæde – rød og rund,
den hænger i en bue.
Du er så frodig og så sund –
min Æblerosefrue.
Birgit Brandenborg
