‘Papula‘
Rosen har fået sit navn efter Papula herregård i Vy-borg. Man ved, at rosen blev hentet dertil i begyndelsen af 1860’erne fra Nordtyskland. Tidligere kendte man rosen under navnet ‘Staffa’. Rosen har måske oprindelig været navnløs.‘Papula’ blev fundet på herregårde og andre gårde i det sydlige og østlige Finland. Rosen bliver en 1-1,5 m høj, rund busk. De runde, lyserøde duftende blomster bliver lysere. Støvdragerne er synlige. Hybenerne er mørkt vinrøde.
Lignende roser af ‘Double Blush’ typen findes i alle de nordiske lande og andre steder i Europa. Den mest kendte er nok den norske ‘Husmoderrose’.
‘Ruskela‘
Denne smukke pimpinellerose blev fundet i begyndelsen af 1990-tallet i Ruskela i Vihtis nær Helsingfors. Senere er den også fundet i Vaalimaa i det sydøstre Finland og nær Vyborg i Karelen.
‘Ruskela’ kan måske stamme fra St. Petersborg. Man har også ment, at rosen kunne være ‘Lady Hamilton’, men man har ikke kunnet bevise det.
‘Ruskela’ bliver en 1,5 m høj busk. Bladene er større end midsommerrosens, og den blomstrer noget senere end midsommerrosen.
Den bedårende dobbelte blomst er kopformet, senere flad, 7 cm bred, lyserød og duftende. Der dannes ret mange mørkerøde, noget langstrakte hyben.
‘Poppius‘.
Sommerrose R. pendulina? x pimpinellifolia (R. x reversa), Sverige 1850.Man ved ikke, hvordan og hvornår rosen er kommet til Sverige. Sveriges Landbrugsakademis prøvedyrkningsdirektør, Carl Stenberg, opkaldte rosen efter sin formand, den finskfødte Gabriel Poppius.
‘Poppius’ vokser til en 2 m høj, bueformet voksende buske med få torne. Busken spreder sig til sine omgivelser ved rodskud.
‘Poppius’ blomstrer rigeligt ved midsommer, noget senere end midsommerrosen. De små blomster er lyserøde, skålformede, halvfyldte og svagt duftende. Der dannes mange brunrøde, runde hyben.
Rugosaroser
Skønt rugosaroserne allerede kom til Europa i 1700-tallet, begyndte deres forædling først i 1860’erne i St. Petersborg i Rusland.
St. Petersborgs videnskabsakademis botaniske haves chef, Eduard Regel bragte omkring år 1870 på markedet en purpurrød rose ‘Tsaritsa Severa’, ‘Kaiserin des Nordens’ (R. davurica x en eller anden rugosarose). Planteskolen Regel & Kesselring i St. Petersborg solgte også roser til Finland, hvor rosen fik et finsk navn ‘Pohjolan Kuningatar’.
Denne rose er bevaret i gamle haver helt op i det nordlige Finland. ‘Kaiserin des Nordens’ er en smuk busk, hvis små, lyse, frie småblade er spidse. De ret små blomster er dobbelte og mørkt purpurrøde. Remonteringen er beskeden og sædvanligvis dannes ingen hyben.
‘Rosa x majorugosa’, (R. majalis x R. rugosa), ‘Pietarinruusu’, (‘Petersborgrosen’), som blev fundet forskellige steder i Finland kunne måske også være en rose, som Regel har forædlet, dog ved man intet om dens oprindelse.
‘Petersborgrosen’ bliver efterhånden en pragtfuld, over 2 m høj busk med bueformet voksende grene. Rosen danner mange rodskud. Den rigelige blomstring begynder i slutningen af juni. Blomsten er ret stor, rød-violet, som bliver lysere. Om efteråret genkender man rosen pga. dens stærkt orangefarvede høstfarve. Farvepragten forøges med de røde fladrunde hyben.
Rugosaroserne har mange gode egenskaber: De er skønne, sunde, duftende, hårdføre, lette at passe, de blomstrer længe, de har gul høstfarve og dekorative, store spiselige hyben, og de er nemme at formere ved rodskud. Trods dette er det ikke alle, der sætter pris på rugosaroser. De synes ikke at være alt for populære i Mellemeuropa.
‘Ristinummi’ (R. spinosissima x R. rugosa?)
En sjælden krydsning af hårdføre roser, som måske stammer fra Rusland. Man fandt den i 1990’erne ved Ristinummi station i Järvenpää i det sydlige Finland. ‘Ristinummi’ er en kraftig, 2,5 m høj, opret, sund busk. De enkle, store blomster er lyserøde og gullige i midten. Der dannes ret mange røde hyben. Arven efter pimpinellerosen er den murstens- eller vinrøde høstfarve, og arven fra rugosarosen er muligheden for nogle blomster om efteråret.
