27. oktober, 2022

Historiske roser i Finland

‘Pikkala’

‘Pikkala‘(centifolia x gallica)?
‘Pikkala’ minder om en krydsning mellem gallica og centifolia, ‘Soleil Brillant’ og ‘Hypathia’, som er forædlede i Holland før 1790.
Rosen fandtes først ved Pikkala gård, som har givet den navn. Senere er den fundet forskellige steder i det sydlige Finland. Hos rosen ser man træk fra både centifolia og gallica.
‘Pikkala’ danner mange rodskud og blomstrer ret sent, i midten af juli. Den dobbelte, kraftigt duftende blomst er til at begynde med rund, anilinrød med lys marmorering og gule støvdragere. Der dannes mange pæreformede hyben.

‘Iitin Tiltu’

‘Iitin Tiltu
Det er muligt, at det er en sjælden krydsning mellem gallica og rugosa.
Rosen er opkaldt efter findestedet. Busken bliver imponerende 1,5-2 m høj og bred. I juli åbner de store, enkle karminrøde blomster sig. Takket være rugosa slægtskabet sker det, at rosen blomstrer igen om efteråret. Der dannes en del hyben.

Olkkala

Olkkala
Rosen blev fundet langs den gamle banedæmning på Olkkala gårds område i Sydfinland. Ifølge DNA-undersøgelser er den nært beslægtet med valamorosen. ‘Olkkala’ er kraftigt voksende, over 2 m høj. Det er en busk, som danner mange rodskud og blomstrer ca. 4 uger i juni – juli. Blomsten er middelstor og enkel, lyserød med hvid midte. Om efteråret dannes runde, røde hyben, og en gul høstfarve pryder busken.

‘Iilampi’

‘Iilampi
En lav, ca. 80 cm høj gallicarose, hvis mørke blade er læderagtige. De lyserøde boldformede knopper åbner sig i begyndelsen af juli. Blomsterne er tætfyldte, midterdelen er lyserød med en lysere roset, kanterne er lysere og bliver med alderen smukt lyserøde.

‘Herttoniemi’

‘Herttoniemi’ (Hertonäs)
Denne rosa blanda hybrid blev fundet på Hertonäs gårds marker i Helsingfors. Det er en kraftigt voksende, 1,5 m høj busk. Den duftende blomst er middelstor, halvfyldt, lyserød, lysere på kanterne. Den er også dekorativ om efteråret takket være dens lysende gule høstfarve. De røde, små hyben er runde.

‘Toukoniitty’

‘Toukoniitty’ (Majängen)
Rosen blev fundet på Majängen i Gumtäkt i Helsingfors. Det er en et par meter høj busk med opretvoksende grene. I juli åbnes de næsten enkle, lyserøde blomster, som har hvide kanter. Om efteråret kan man beundre rosens lysende orangerøde høstfarve og små, helt runde hyben.


Pimpinelleroserne

Der er bevaret usædvanligt mange yderst vinterhårdføre pimpinelleroser i Finland. De er nemme at passe, beskedne, hvad angår jorden, de vokser i, og de spreder sig let ved rodskud.
Pimpinelleroserne i Finland blomstrer i juni, i nogle år allerede i slutningen af maj.
I Mellemeuropa ophørte pimpinellerosernes popularitet før midten af 1800-tallet, da de genblomstrende roser kom på markedet, og de mest produktive forædlere Robert Brown og Robert Austin ikke længere fortsatte deres arbejde. Først i løbet af 1859 begyndte den russiske tsars hofgartner Karl-August Freundlich at forædle pimpinelleroser nær St. Petersborg i Tsarkoje Selo.