Udfordringen
Så hvordan tackler du en udfordring som denne? At finde roserne, forske i historien, adskille den ene pink klatrer fra en anden, registrere data og derefter bevare dine opdagelser? Den korte svar er: “Metodisk og videnskabeligt”.
I praksis var dette dog en kompleks operation. Det begyndte med at træne frivillige – 600 af dem på tværs af alle inventarer. For roserne havde projektet uvurderlig støtte fra 113 medlemmer af Svenska Rosensällskapet.
En af de mest vellykkede metoder til at opbygge inventaret, var at afholde “Kom og vis dage”, senere kaldet “rosenantikvitets-roadshowet”.
Næsten 250 blev arrangeret rundt om i Sverige, og de fremmødte rosendyrkere viste og fortalte POM-eksperterne om deres gamle roser.
Normalt kunne forskerne navngive rosen, men hvor de ikke kunne, blev den indsamlet til yderligere undersøgelse. Oftest bragte avlerne havetegninger, gamle, blyantsbaserede plantelister og gamle sort-hvide eller sepiabilleder, der placerede rosen i sammenhæng med deres familiehistorie.
At klassificere og navngive gamle haveroser er vanskeligt; nogle gange umuligt. Teamet brugte traditionelle morfologiske – fysiske egenskaber – såvel som genetiske tests. Moderne DNA-teknikker er effektive til at fastslå, om to lignende roser faktisk er de samme. De to teknikker kombineret viste sig at være den bedste metode til klassifikation.
Givet komplikationerne omkring navngivning af gamle roser var det nogle gange umuligt at vide med absolut overbevisning, om et kultivar-navn var korrekt. Teamet gik langt for at spore navne – ofte samarbejdede de med hold i Norge, der udførte lignende studier. Hvor et navn ikke kunne findes, skabte POM et nyt.
Selvfølgelig kan forskelligt klima, luftfugtighed, lys, temperatur og jordens sammensætning påvirke, hvordan en rose vokser fra sted til sted. Det samme gælder, hvordan roserne fodres og beskæres. For at tage højde for dette blev alle de indsamlede roser plantet i et forsøgsfelt på Fredriksdal museer og trädgårdar i Helsingborg og fik identisk pleje.
Efter fire til fem år blev morfologiske studier udført på planterne, hvor alle deres essentielle egenskaber blev dokumenteret ved hjælp af fotos mod en 1 cm meshgrid. Alle kultivarer blev også presset.
DNA-test blev udført på Nordic Genetic Resource Centre, som også er i Alnarp. I det første år blev der oprettet en reference database for 120 velkendte rosearter – nøgleroser i rosenslægten. Derefter blev “mysterieroserne” fra forsøgsfeltet testet.
I alt blev der studeret 15.000 roser. De fleste var kendte kultivarer. Men 1.472 ukendte roser nåede forsøgsfeltet. Af disse blev 567 fundet at være kopier, og 330 kultivarer blev accepteret i genbanken. De udvalgte roser er plantet mindst fire meter fra hinanden i et felt ved Landbrugsuniversitetet i Alnarp. Af sikkerhedshensyn er kopier også plantet i 17 lokale samlinger rundt om i landet, herunder Trädgårdsforeningen i Göteborg, som beskrives i en anden artikel.
Dette har været et 20-årigt projekt og en enorm mængde arbejde. Det var en opdagelsesrejse. Som Lars-Åke siger: “Vi troede, vores opgave var at finde kulturarveplanter og opbygge en genressourcebank. Men det blev meget mere end det. Vi opdagede også fantastiske familier, der omhyggeligt havde bevaret disse planter fra generation til generation, ofte behandlede dem som sjældne familiære arvestykker. Deres historier har gjort denne rejse ekstra speciel.”
“De arter og sorter, der har tilpasset sig bedst til dette testmiljø, er generelt resultatet af en lang periode med dyrkning og udvælgelse.”
Foto: Lars-Åke Gustavsson
“Vi fandt også fantastiske familier, der kærligt havde bevaret disse planter fra generation til generation, og ofte behandlende dem som sjældne familie arvestykker.”
De, der deltager i WFRS konference i Sverige næste sommer får genbanken i Alnarp at se.
Nogle af de sjældne roser findes også i flere af de private haver der indgår i rundturen.
For mere information: besøg Nordicroses2024
