14. marts, 2025
Mariagers ‘Birgittarose’
Tekst og foto: Birgit Brandenborg
Mariager by er vokset op omkring Birgittinerklosteret, der formentlig er opført ca.1446, som en udløber af klosteret i Maribo. Man mener, at det blev opført af materialer fra det nedlagte Glenstrup Kloster, der lå ca. 12 km fra Mariager, samt Vor Frue Kloster i Randers. Det fik lov at bestå efter reformationen indtil 1585 som et adeligt jomfrukloster. I 1588 overgik kirken til Mariager by, som imidlertid ikke havde råd til at vedligeholde den stor bygning, og store dele af den blev nedrevet.
Den Hellige Birgitta af Vadstena levede 1303-1373. Hun er Birgittaordenens grundlægger.
Blandt hendes forfædre var den danske Kong Erik den Hellige og den danske Kong Knud den Hellige.
Som 14-årig blev hun gift med lagmand Ulf Gudmarsson, med hvem hun fik 8 børn.
Da Birgitta forlod sit barndomshjem, Finsta gård i Uppland, for at blive gift og blive frue på Ulfåsa fortæller legenden, at hun medbragte en rose fra barndomshjemmets have, og plantede den ved sit nye hjem.
Selvom Birgitta blev frue på en stor herregård, blev der tid til religiøse betragtninger. Hun fik fra sin tidligste barndom mange åbenbaringer. Disse åbenbaringer var det vigtigt for hende at efterleve.
Birgitta tog på flere pilgrimsrejser. Hun ville efterleve den vanskelige bøn: “Herre vis mig din vej og gør mig villig at vandre den“.
Birgitta og Ulf tog sammen på en pilgrimsrejse til Spanien, og de besluttede i forbindelse hermed, at de ville indtræde i religiøs stand, men Ulf dør efter hjemkomsten på Alvastra Kloster, hvor han blev begravet.
I Alvastra, hvor Birgitta boede i 5 år, tager åbenbaringerne til.
En af dem er: “Du skal være mit talerør i verden”.
Det overbeviste Birgitta om, at hun var udvalgt til noget særligt, og efter det indrettede hun sit liv.
Hun fik tanken om en ny klosterorden, og da kongen hørte herom, skænker han hende Vadstena kongsgård og 6000 Mark til opførelsen af Vadstena moderkloster. Dermed kunne barndomshjemmets rose holde sit indtog også der. Og den vokser stadig på stedet, ligesom den findes i Alvastra klosterhave.
Birgitta tager atter på pilgrimsfærd ned igennem Europa og hun når Rom i jubelåret 1350.
Undervejs besøger hun mange klostre og borge, og flere af disse steder har i dag Birgittinerklostre.
Birgittinernonnernes ordensdragt er symbolbelagt, foreskrevet af Birgitta selv. En hvid krone med 5 røde mærker er et symbol på Kristi tornekrone og Hans 5 sårmærker, – og som nogen siger:
“som bladene i æblerosens blomst”. For en æblerose – rosa rubiginosa – er det, som har fået Birgittas navn, og med dette navn sælges den i Sverige. Angiveligt skulle de være udløbere fra Birgittas barndomshjem.
Societas Sanctæ Birgitta – eller Birgittaforeningen – hedder en sammenslutning af præster og lægfolk fra alle Europas birgittinerbyer.
Året før sin død, foretog Birgitta en valfart til Det Hellige Land. Hun døde i Rom og blev gravlagt i Vadstena og hendes datter Katarina, som trofast havde fulgt sin mor, blev forstanderinde for det kloster der blev opført der.
På en rejse til Vadstena sommeren 2024 så jeg, at der vokser æbleroser overalt hvor Birgitta har sat sit aftryk. På skiltene står ‘Birgittarose’ og evt. det latinske navn rosa rubiginosa.
Birgitta blev helgenkåret af pave Bonifacius 9. i 1391.
Birgittas åbenbaringer og skrifter er redigeret i 7 bøger –
“Himmelske Åbenbaringer”.
Ved et konvent i Mariager for år tilbage, fik byen som souvenir, et stykke af ‘Birgittarosen’ fra Vadstena.
I Mariager er der en aktiv Birgittaforening, der bl. a. arrangerer pilgrimsvandringer flere gange om året. Stille vandringer igennem naturen bliver krydret med fortællinger og sang og slutter ofte med suppe i klosteret, som i dag ejes af kirken. Desuden afholdes foredrag og sammenkomster med besøg fra andre birgittabyer.
Ved Mariager Kloster ligger Birgittahuset, dette hus er indrettet til overnatning for pilgrimme og det bliver flittigt benyttet i sommersæsonen.
Æblerosen gror også mange steder her i landet og er en fordringsløs rose.
Men ‘Birgittarosen’ i Mariager og i Sverige er noget særligt –
Den har en historie.
Påny er du klædt på til fest,
Du stråler som en dronning.
Du nikker venligt til hver gæst –
og byder frugt og honning.
En perlekæde – rød og rund,
den hænger i en bue.
Du er så frodig og så sund –
min Æblerosefrue.
Birgit Brandenborg
´Guirlanderosen´
Tekst og foto: Birgit Brandenborg ´Guirlanderosen´ eller Rosa willmottiae:Her har vi en busk, – en vildrose – som kan blive 2½-3 m høj og bred. De matgrønne, bregneagtige blade sidder som små buketter op langs grenene, og imellem dem sidder, på korte stilke, små åbne let duftende blomster i violet/rosa. Man får herved associationer til
Læs mere
‘Mariager Rosen’ ®
Tekst og foto: Birgit Brandenborg Mariager har i mere end 100 år haft tilnavnet ”Rosernes By”. Det var Peter Nansen (1861- 1918), forfatter, skribent og direktør for Gyldendal, der tildelte byen det smukke efternavn. Han tilbragte gerne somrene på byens afholdshotel, hvor han i øvrigt også døde. Temaet ”Rosernes By” blev yderligere forstærket af, at
Læs mere
En naturnær have for leg med farver og former.
Tekst og foto: Irene KleppanOpslagsbillede er ‘Frühlingsduft’ Det begyndte i 2006. Eller egentlig længe før. Selv da jeg boede midt i Oslo uden så meget som en altan, skete det, at jeg købte et haveblad en gang imellem. Havegalskaben tog fart med flytningen til et hus med en have, der ikke var blevet passet i
Læs mere
Mangfoldigheden i gruppen af Rugosa-roser
Tekst og foto: Erling Østergaard. Dette er beretningen om Erling Østergaard og hans (nu afdøde) hustru, som for en del år siden “fik et stykke jord i overskud” på deres nedlagte landejendom, og derfor tænkte: Hvilke roser skal vi nu plante der? Vi valgte gruppen af rugosa hybrider, fordi vi mente at vide, at sådanne
Læs mere
Sangerhausen
Tekst: Håkan Kjellin. Vi har tænkt os at fortælle om nogle af de store rosarier i Roser i Danmark*), og hvad ville være mere passende end at starte med det, man normalt kalder verdens største – når det gælder antallet af sorter – nemlig det tyske Sangerhausen. Sådan plejer folk at kalde rosariet, der ligger
Læs mere
Mange år med roser
Tekst og foto: Knud Pedersen. Som dreng hjalp jeg til i mine forældres planteskole. Det var før mekaniseringen for alvor tog fart, så dengang avlede man det meste selv i planteskolerne. Der var frugttræer og bærbuske, allétræer, roser, prydbuske, hækplanter og stauder. Det man som dreng kunne hjælpe til med var at prikle stiklinger. Ude
Læs mere
Historiske roser i Finland
Tekst og foto: Pirjo Rautio I Finland øgedes interessen for roser i løbet af 1980’erne og Finska Rosensällskapet stiftedes i 1989. Siden da har man søgt efter roser, som var bevaret i gamle haver og parker. Finlands historiske roser omtales først i planteskolekatalogerne fra begyndelsen af 1840’erne. I 1800-tallet dyrkedes roserne oftest indendørs i krukker.
Læs mere
Hvorfor og hvordan bliver man rosenforædler?
Artikel af Dominique Massad, oversat til dansk af Torben Sander Forædling er først og fremmest en lidenskab. Som al lidenskab er dens oprindelse uforklarlig. Efter mange års forsøg har jeg lært, at frembringelse af en rose er resultatet af en subtil blanding af fantasi, videnskabelige kundskaber, håndværk, masser af held, tålmodighed, intuition, opmærksomhed/iagttagelsesevne og et
Læs mere
Multiflora-slyngroser
Ønsker du en rose, som virkelig kan vokse i højden – op i træer, over gærder, rosenbuer og pergolaer – og er på sit højeste i juli? Så kan en multiflora være muligheden. Det er slyngroser, som bliver store og kræver plads og pleje, men du store verden, hvilket syn, når de står i fuldt
Læs mere
