Forsiderosen er denne gang ‘Meteor®’
‘Meteor®’ er Årets Rose i 2024. En floribunda udviklet af Thomas Proll fra Kordes Rosen i Tyskland.
‘Meteor®’ beskrives som en gul blanding, men jeg synes, den er mere end det! Den ild-orange glød, en let duft og den sundhed som Kordes roser altid har, vil gøre denne til en populær haverose. Den vokser til omkring 70 cm. Med det distinkte mørkegrønne løv som Kordes roser har, vil denne rose med sikkerhed blive brugt overalt i bede, og endda i potter.
Foto: Roses UK og Whartons Roses.

Ray Martin fra sekretariatet byder her velkommen til vinter udgaven af The Rose Times.
Den 1. marts er det officielt meteorologiske forår og det er tid til at se frem til roseernes blomsterflor i haverne, men selv om det var vinter så havde vi mange aktiviteter.
Vores Winter Zoom Talks – “Mød eksperterne” – var meget populære blandt medlemmerne.
“Alt om roseavl”, som Daniel Myhill, formand for Breeders Group var vært for, tiltrak et godt publikum på over 70 medlemmer. Mens vi så på, forsøgte forskellige eksperter at hjælpe med at opklare mysterierne omkring rosenavl ….

De følgende Zoom talks blev ledet med sikker hånd af multitalentet Martin Stott med 90 deltagere.

Se det hele i denne fyldige udgave af the Rose Times, som altid byder på interessante artikler som “THE MAGIC OF MOTTISFONT”

Og  “Dave Kenny goes Behind the Greenhouse Door”:
Exploring the greenhouses and trial fields of two of Germany’s most famous and much-loved rose breeding companies.

God fornøjelse og se det hele her

Efter det har jeg ikke set mig tilbage. Jeg tilføjer nye planter, elementer og ideer hvert år. Nogle planter trives ikke og dør. Nogle ideer viser sig ikke at være så gode, men pyt, det er min “legeplads”, og stort set kun mig det går ud over, når projekter mislykkes. Ja, det er mig, der er den haveinteresserede i familien, men til tunge løft og rydning af krat er det godt at få hjælp. Rydning af krat er ret vigtigt, når haven grænser op til skov på flere sider. På “forkert” side af Oslofjorden er der nok skygge, som det er. Tilsæt jord, der er så fuld af sten, at det til tider virker som om, der er mere sten end jord, og så er det på ingen måde perfekte forhold for roser. Alligevel dyrker jeg mellem 150 og 200 rosenarter. God dræning og kalkrig jord er på plussiden.
Erfaringer får man rigeligt af efter års forsøg og fejltagelser. Der skal ikke lægges skjul på, at en god del roser er gået til undervejs. Så er det bare at prøve en ny sort eller finde rosegrupper, der lettere kan trives under de forhold, jeg kan tilbyde. Det er vigtigt at have en basis af antaget hårdføre og sunde roser. Nogle ekstra attraktive sorter tillader jeg mig også at plante, selvom de er på grænsen af klimazonen. I starten fandt jeg tre stilkroser af sorten ‘Dame de Coeur’ til salg på det nærmeste havecenter. Smukke og velduftende var de, men jeg var overbevist om, at der måtte findes noget mere spændende. Der måtte findes mere kraftigt voksende og rigtblomstrende buske og klatrere et eller andet sted? Den sidste ‘Dame de Coeur’ holdt for øvrigt i ni år, og det må man vel sige sig tilfreds med.

Side 2

Allerede den første sommer med ny have endte jeg på Rosernes dag i Freiaparken. Det var en ren åbenbaring at se alle de smukke sorter, der var udstillet der. Senere på efteråret kom jeg forbi Vestby planteskole på et møde med havegal-forummet (et snakkeforum for haveinteresserede på nettet). Med hjem kom både min første Albarose ‘Mme Legras’ de St Germain’ og den fremragende Rugosa-hybrid ‘Louise Bugnet’.

Begge sorter er stadig blandt mine favoritter i haven. Buskroser, og især de historiske, er både langlivede, smukke, duftende og utroligt rigtblomstrende. Det samme kan man sige om Spinosissima- og Rugosasorterne. Jeg har prøvet en del klaseroser, nogle stilkroser og flere moderne buskroser som Rennaisance-serien fra Poulsen. Næsten ingen af dem bliver gamle i min have. Mærkeligt nok er Austinrosene den gruppe moderne rosenbuske, der har klaret sig længst. Ekstra attraktive roser, synes jeg. Jeg plantede de fleste i 2008, og de står stadig. Nogle af dem er endda blevet kraftige buske. David Austins nuancerige og velduftende roser er perfekte i en frodig “cottage garden”, som nok er den havestil, der ligger mit hjerte nærmest.

Vi valgte gruppen af rugosa hybrider, fordi vi mente at vide, at sådanne roser er:

• store buske, som kan dække (og skygge) jorden, således at behovet for ukrudtsbekæmpelse ville blive minimalt
• de er sunde og hårdføre
• remonterer og dufter
• har ikke behov for beskæring hvert år
• sætter hyben, som kan bruges i madlavning mv. samt som føde for fugle.

Som tiden er gået, har jeg fundet ud af, at alle ovenstående udsagn kun passer til en lille del af rugosa-hybriderne.
Men på det tidspunkt, hvor jeg nåede til den erkendelse, var det for sent at sadle om: Jeg var blevet fascineret af den mangfoldighed, som gruppen byder på, og var dermed blevet passioneret samler af rugosa hybrider.

Vi købte vore første rugosa hybrider for over 40 år siden. Jeg har stadig et par af dem, og netop disse første roser opfyldte stort set alle ovenstående punkter.
For ca. 20 år siden begyndte jeg at tilplante det ”nye” areal med forskellige rugosa hybrider. Der er et stort udvalg af rugosahybrider til salg i Danmark. De to bedst assorterede rosenplanteskoler har til sammen ca. 80 forskellige hybrider. Da de 80 var indkøbt, blev det lidt sværere at skaffe nye sorter. På nettet har jeg dog gennem årene fundet frem til mange planteskoler i f.eks. England (før Brexit!), Tyskland, Holland, Frankrig, Polen, Finland og de baltiske lande, således at jeg lige nu har over 350 forskellige. Som det fremgår af ovenstående, har jeg købt rugosa-roser hjem fra mange af EU-landene. Der findes også spændende rugosa hybrider i lande uden for EU, fx i USA og Canada, men kravene i forbindelse med plantekontrol ved hhv. eksport/import er så omfattende, at det nærmest er umuligt for privatpersoner at købe roser fra disse ikke EU-lande.

Side 2

Plantning og dyrkning af rugosaroser i min have:

Jorden i min have er dybmuldet og leret, og det er god rosenjord, har jeg besluttet – de fleste af roserne trives i hvert fald.
Når jeg planter roser, fylder jeg blot den opgravede jord retur i hullet. Normalt siger man, at jorden skal skiftes, hvis man ønsker at plante en ny rose på et sted, hvor der tidligere har stået en rose. Jeg har dog gjort den erfaring, at rugosa hybrider ikke er særlig følsomme i den situation, så når jeg udskifter én rugosa hybrid med en anden, planter jeg bare og genbruger jorden. I de fleste bede har jeg ukrudtsdug med barkflis som dække, for at minimere arbejdet med ukrudtsbekæmpelse. Det skyldes blandt andet, at jeg har det princip, at jeg ikke sprøjter mod ukrudt på matriklen.

Forsiderosen er denne gang ’Bee Gold’, en lysegul buskrose forædlet af Leen Leus og introduceret i Belgien af Best Select før 2020.
Vi så denne lille bi-venlige skønhed, da vi besøgte Belgiens Nationale Botaniske Have i Meise som en del af World Federation of Rose Societies, historisk Rose Conference RosaBelgica2023 i juni i år.
Denne, årets sidste udgave af The Rose Times, er fyldt med masser af god underholdning og spændende artikler.
Derek Lawrence tegner et fascinerende portræt at Neil Duncan, ”The Ultimate Showman”.
Jeff Wycroft skiver om Engelske roser på Amerikanske ben og Daniel Myhill reflekterer over årets mange rosenaktiviteter.
Som altid er The Rose Times fyldt med skønne roser.
Bemærk! Næste zoom foredrag er 18. januar 2024.

God fornøjelse med denne udgave af The Rose Times

Redaktør Martin Stott er tidligere journalist, der har lavet programmer for BBCWorld Service og Radio 4 i 21 lande og skrevet for det meste af Storbritanniens nationale presse. Han brænder for roser og havehistorie generelt og har også skrevet for Gardens Illustrated og Historic Roses Journal. Han er en særlig fan af Dean Reynolds Hole, præsten i Nottinghamshire, der grundlagde National Rose Society. Martins havehistorieblog kan findes på www.storytellergarden.co.uk.

Redaktør Charles Quest-Ritson er forfatter, historiker og journalist med en klumme i livsstilsmagasinet Country Life. Han er forfatter til Climbing Roses of the World (Timber Press, 2003) og sammen med sin kone Brigid til en Encyclopedia of Roses, der første gang blev udgivet i Storbritannien af Dorling Kindersley i 2003 og siden er blevet oversat til syv sprog, bl.a. Amerikansk engelsk.